Britisk-canadiske Geoffrey Hinton, kendt som "Godfather of Artificial Intelligence,” var banebrydende for dyb læring og kunstige neurale netværk. I år blev han tildelt Nobelprisen i fysik for sine bidrag til kunstig intelligens. Han sagde dog for nylig, at der er en10 til 20 procents chance for, at kunstig intelligens (AI) vil forårsage menneskelig udryddelse inden for de næste 30 år, højere end de 10 procent, han forudsagde tidligere.

Mennesker er som treårige foran AI.

Ifølge en nyligVærgepostenog i et interview med BBC Radio 4's Today-program sagde Hinton, at den hurtige udvikling af kunstig intelligens havde skabt hidtil usete udfordringer for menneskeheden. “Vi har aldrig beskæftiget os med noget klogere end os selv. Hvor mange eksempler kan du give på ting, der er mindre intelligente, men kontrollerer mere intelligente ting? Næsten. De eneste undtagelser kan være mødre og babyer, men dette er opnået gennem millioner af års evolution."

I interviewet,Hinton beskrev mennesker som værende som en tre-årig sammenlignet med avancerede AI-systemer og sagde: "Tænk på dig selv og en tre-årig; i fremtiden vil vi være treårige foran avancerede højintelligente systemer." Han hævder, at denne asymmetri af intelligens sandsynligvis vil føre til tab af kontrol over AI.

Hinton var en pioner inden for neurale netværksforskning og arbejdede for Google i mange år, indtil han besluttede at stoppe i 2023 for at fokusere på risiciene ved kunstig intelligens. Han advarede om, at AI-systemer kan overgå menneskelig intelligens i de næste to årtier, og de udfordringer og kriser, de bringer, vil være uforudsigelige. Han mener, at en sikker udvikling af kunstig intelligens ikke kan garanteres af virksomhedens profitorientering alene. Han opfordrer regeringer over hele verden til at arbejde sammen om at udvikle strenge reguleringsmekanismer for at undgå potentielle katastrofer.

Hintons kernepunkt er, at AI-kapaciteter ikke kun er teknologiske gennembrud, men potentielt kan ændre magtstrukturer og endda påvirke hele den sociale orden. Han indrømmer, at han er både i ærefrygt og bekymret over potentialet i denne teknologi og udtaler ligeud, at "dette er en af ​​de mest forstyrrende innovationer i menneskehedens historie."

Samtidig har Yann LeCun, chef AI-forsker ved Mark Zuckerbergs Meta, en anden kritisk figur inden for AI, en meget anderledes holdning til fremtiden for AI. Han mener, at hvis den bliver brugt rigtigt, kan AI løse globale udfordringer såsom energimangel og ulige fordeling af medicinske ressourcer. LeCun understregede, at truslen om at overdrive AI kunne overskygge dens potentielle fordele og argumenterede for, at "end-of-the-world"-fortællingen er forudindtaget.

LeCun hævder, at kunstig intelligens ikke kun kan forbedre effektiviteten, men også kan være en "frelser" til at løse planetens problemer. Han mener, at så længe mennesker driver teknologi ansvarligt, opvejer fordelene ved AI langt risiciene.

Hvor holder fremtiden for AI?

Uenigheden blandt folk om AI's fremtid viser polariseringen af ​​AI-teknologikontroversen: På den ene side er der dybe bekymringer om, at teknologien kommer ud af kontrol og optimistiske forventninger til dens potentiale. På baggrund af hurtige teknologiske fremskridt er der en heftig debat om AI's indvirkning, og regulatoriske spørgsmål er også i søgelyset.

På nuværende tidspunkt mener mange eksperter, at udviklingen af ​​kunstig intelligens skal balancere innovation og sikkerhed. Både virksomheder og regeringer bør fremme teknologi og samtidig sikre, at specifikationer er præcise og håndhæves for at undgå potentielt katastrofale konsekvenser.

Ikke desto mindre har tilhængere og kritikere i denne lange debat om menneskehedens fremtid én ting til fælles: hvordan man sikrer, at teknologien virker for menneskeheden og ikke truer dens overlevelse.